"Nærværende ledelse gør en forskel" skrevet til bogen "Visionær Ledelse" - 2008

Af HR-konsulent og massageterapeut Gitte Theil Pedersen, Min A-kasse

I de 11 år jeg har arbejdet med lederudvikling og forandring af mennesker i erhvervslivet, har jeg set mange former for ledelse. I få tilfælde har jeg set ledere, der leverede resultater over forventningerne med medarbejdere, der strålede samtidig med, at de præsterede deres yderste. I de tilfælde var det svært at få øje på, hvad det lige præcis var, de gjorde anderledes.

Set i bakspejlet kan jeg se, at kendetegnende for disse ledere var, at de formåede at give forståelse for, hvilke mål der skulle nås og hvorfor (og de nåede langt de fleste af dem). Desuden var de i stand til at få hver enkelt medarbejder til at føle sig unik og føle at deres chef afhang af dem, stolede på dem og samtidig respekterede de begrænsninger som medarbejderen havde, som f.eks. private aktiviteter, problemer, småbørn m.v.

Den sidste fællesnævner jeg er stødt på, og som jeg tror, har allerstørst betydning er, at disse ledere havde en ægte omsorg for deres medarbejdere, og at de ikke var bange for at bevæge sig uden for det man traditionelt betegner som "arbejdsfeltet". Det kunne f.eks. være et en medarbejder, der stod overfor en skilsmisse, hvor lederen gav en åbning for at medarbejderen blot måtte sige til, hvis han ville vende det med lederen, der havde sine egne erfaringer med i bagagen på det område. Herefter fulgte lederen varmt og omsorgsfuldt op i perioden herefter. Her er kunsten naturligvis, at lederen ikke går for langt. Tilbudet var i dette tilfælde nok, og man kunne veksle et par ord om det ind i mellem. Men at tro at lederen er ens ven eller omvendt, vil være en fejltolkning af leder /medarbejder-forholdet.

Jeg har således fået indblik i den del af ledelse, som det er mit indtryk at kun meget få mestrer. Jeg har set nogle få eksempler, der gjorde det på hver deres måde. Jeg mener dog, at der er flere indgange til denne form for ledelse. Vigtigst er, at man finder sin egen stil, der passer til den person man er.

Jeg vil i denne artikel forsøge at give lederen forskellige indgange til at arbejde alternativt med ledelse. Alternativt på den måde at jeg ikke fokuserer på resultater, medarbejderudvikling, optimering m.v., der naturligvis er en forudsætning for, at man forbliver leder, men i stedet retter blikket mod den del, der – efter min mening - gør den store forskel.

Den store forskel på den måde, at det giver medarbejdere som trives og som er hele mennesker. Som et biprodukt heraf returneres meget til lederen selv, og han/hun har dermed større sandsynlighed for at gøre et godt stykke arbejde.

Så hvis du vil starte en god cirkel i dit ledelsesliv eller blot inspireres til, hvordan du kan fortsætte den proces du allerede har startet, så læs videre.....

Livgivende ledelse – hvad er det?

Som leder er din væsentligste opgave at skabe balance mellem to vægtskåle. På den ene vægtskål findes det som man som leder traditionelt fokuserer meget på:

• At lægge en strategi og sætte mål for virksomheden, enheden, afdeling og den enkelte medarbejder
• At følge op på medarbejderen – både i hverdagen og i udviklingssamtaler
• At give medarbejderen udfordringer nok, så han/hun trives og udvikler sig
• At motivere medarbejderen til at nå de aftalte mål som er aftalt
• At arbejde med Lean, Balance score card eller andre ledelsesværktøjer som gør lederen i stand til at opnå bedst mulige resultater med færrest mulige ressourcer

Alle disse punkter (og listen kunne helt sikkert gøres meget længere), er med til at skabe en god leder, men det er også ting, som er med til at skabe stress (og det behøver ikke være negativt forudsat at der ikke er for meget af det i forhold til, hvad den enkelte medarbejder har på den anden vægtskål). Man skal derfor også som leder være opmærksom på, at der findes en anden vægtskål – vi kan kalde den en "anti-stress" skål, hvor man også er nødt til at rette fokus hen. Det er det, denne artikel handler om.

På denne anti-stressskål findes lige præcis noget af det, som de bedste ledere kunne: Omsorg og nærhed. I det følgende, vil jeg give nogle idéer til, hvordan du som leder kan have mere fokus på omsorg, nærhed og andre ting fra antistressskålen i din ledelse, samt hvilken indflydelse det vil have hos dine medarbejdere og på dig selv.

Livgivende ledelse er altså det at medvirke til at skabe balance mellem de to vægtskåle for hver enkelt medarbejder. Det vil være forskelligt, hvor meget vægt, der skal lægges på hver skål for den enkelte medarbejder. Det vil afhænge af det enkelte menneske, hans/hendes personlighed, "bagage" og livssituation.

Anti-stress tiltag
Nærhed

Jeg havde engang en leder, som de få gange jeg havde ham på tomandshånd, så på uret hele tiden. Øjnene for rundt i hovedet på ham, og han havde opmærksomhed på alt muligt andet end mig.

Hvordan ville du selv have det med det?

Lær dig selv at være opmærksom på den person du sidder overfor, og hvis du ikke har tid, så lav om muligt hellere en aftale om, at I mødes senere.

Det kan være en svær ting at lære at være til stede i det man laver, hvis man ikke er vant til det. Har du brug for nogle små fif, så forsøg f.eks. at sidde ordentlig på stolen (hvis du sidder ned), dvs. sid hverken på kanten (signalerer: Jeg har travlt og vil gerne videre) eller fald helt sammen (signalerer: Jeg er ligeglad med, hvad du siger).

Det kan måske også hjælpe dig, hvis du sætter begge fødder i gulvet og mærker kontakten til jorden og lænden mod stoleryggen. I bogen "Nærhed – en praktisk guide til at leve i nuet, kan du finde andre simple øvelser".

Et stort problem for mange ledere er, at de har en dårlig vane med ukritisk altid at have deres telefoner åbne (og jeg ved godt at du sikkert har hørt dette før).

Der kan selvfølgelig være situationer, hvor det er absolut nødvendigt, men vær opmærksom på, at det er både en stressfaktor og et irritationsmoment for dem man er sammen med og også en stressfaktor for én selv. Som medarbejder er det svært at undgå at føle sig nedprioriteret.

I stedet så sluk for telefonerne, når du skal kommunikere nærværende. At slukke telefonen betyder at slukke den helt eller stille den på lydløs uden vibrator. Det er lige så skadeligt for nærværet, at have en mobil, der ligger og vibrerer eller blot lige at skulle se, hvem det er der ringer, også selvom man ikke tager den. Du skal selvfølgelig kræve det samme af dine medarbejdere.

Jeg har engang oplevet en leder, som skulle holde et indlæg for 300 mennesker. Han bad alle slukke for mobilen med besked om, at hvis der var en mobil, der ringede under hans indlæg, så skulle vedkommende give omgang til hele forsamlingen – ingen telefoner ringende!

Tid til pauser

Det er vigtigt at der i løbet af dagen er lagt tid ind til små pauser. Vores hjerne er slet ikke skabt til at være i gang i for mange timer ad gangen.

I f.eks. LEAN konceptet kan der indgå beregninger på at minimere alle pauser mest muligt, men jeg mener, at det er vigtigt, at man ikke kun arbejder med pauser som noget produktionshæmmende men derimod også som noget givende.

Det kan f.eks. være, at I på det ugentlige morgenmøde lader freden sænke sig for en kort stund og taler om alt muligt andet end arbejde. Det kan også være, at du går til frokost hver dag (eller så ofte det er muligt).

Det er både godt for dig selv og vil tilskynde medarbejderne til at få et lille pusterum. Sideeffekter af alt dette kan også være, at man får/holder kontakten med andre afdelinger, som kan komme til gavn i det daglige arbejde.

Der er mange andre måder at arbejde med pauser på. For nogle medarbejdere vil en hjemmearbejdsdag opfattes sådan, også selvom medarbejderen i virkeligheden ofte producerer mere. At det er legalt at lægge "pauser" ind i kalenderen, i form af forberedelse til møder eller lign., kan også være en mulighed.

Jeg har færdedes i kulturer, hvor man ikke brugte den slags, hvilket betød at de fleste have aftenarbejde mange dage om ugen. Omvendt har jeg også oplevet det modsatte og det virker på en eller anden måde mere professionelt, når man kan planlægge og forberede ting i arbejdstiden.

Skulle der så, til nød, blive brug for at man putter yderligere ressourcer i jobbet p. g. af en pludselig hastesag, så kan der også bedre være plads til det. Og i den sidste ende tror jeg ikke det koster noget på bundlinien, tværtimod.

Kendskab til og respekt for hinanden (omsorg)

At skulle respektere alle kan være en svær og til tider umulig opgave. Som mennesker er vi (heldigvis) meget forskellige.

I virkeligheden ville det være kedeligt, hvis "alle var som mig" selvom det omvendt også nogle gange kunne være rart. Jeg ser heldigvis flere og flere ledere, som oprigtigt ønsker at forstå, hvordan medarbejderne adskiller sig fra lederen og fra hinanden. Der findes flere fine værktøjer til den slags arbejde.

Selv bruger jeg MBTI (Myers Brix typeindikator), som er et godt værktøj til at finde forskelligheder i mennesker og forstå, hvorfor medarbejdere har forskellige måder at løse en opgave på. Kendskabet giver også lederen mulighed for at fordele opgaver mere hensigtsmæssigt, samtidig med at medarbejdernes potentialer bliver udnyttet bedst muligt.

Bag denne filosofi ligger en betragtning om, at alle mennesker ikke behøver være lige gode til al ting. Og det kan være lidt af en øjenåbner for nogen. Presset på én (enten oppefra, fra kolleger eller fra én selv) kan også blive mindsket, så man undgår at presse sig selv unødigt. Man kan med andre ord lære at se, hvordan man selv bidrager, og hvad man har brug for fra kolleger, ledelse m.v.

Når man kender hinandens præferencer, er det også nemmere at drage omsorg for hinanden. Man får f.eks. øjnene op for at Jens skal have lov til at møde om morgenen og bare gå ind på sit kontor og lukke døren en times tid – herefter er han klar til at møde omverden. Og det er ikke nødvendigvis fordi, han ikke kan lide at komme på arbejde eller har problemer med kolleger.

Massage

Det er næsten blevet en almindelighed, at arbejdspladsen tilbyder massage til de ansatte. Og det er slet ikke så dårlig en idé, fordi det er noget af det, der vejer tungt på antistressvægtskålen. Årsagen er, at massage (ligesom det nærværende møde) øger hormonproduktionen af hormonet oxytocin og denne forøgelse har følgende effekt:

• Lavere puls og blodtryk
• Laver niveauer af stresshormonet kortisol, hvilket igen har en sundhedsfremmende virkning
• Øget sociale interaktion. Gode relationer har betydning for helbredet (især hjerte-kar-sygdomme).

Virkningen af oxitocin bliver kraftigere og mere langvarig jo mere massage man får.

Den visionære leder kan måske endda i fremtiden komme til at koble udvikling af medarbejdere sammen med massage. Krop og psyke hænger nemlig grundigt sammen. Hvis man f.eks. har en medarbejder, der har svært ved at "finde sine ben at stå på", kan lederens arbejde med fordel suppleres med benmassage.

Benmassagen kan være med til at understøtte processen ved at frigive nogle af de spændinger, der sandsynligvis sidder. Det vil ofte kun være muligt at rykke sig vedvarende udviklingsmæssigt, hvis man får frigivet de spændinger og gamle mønstre, der sidder i kroppen.

At arbejde med forandring af det hele menneske i stedet for blot at se på den mentale del, som der er tradition for i erhvervslivet i dag, er utroligt effektivt og vedvarende. Ofte er det en forudsætning, at man får frigivet de spændinger og gamle mønstre, der sidder i kroppen. Historien om hønen og ægget om igen. Én ting kan jeg garantere: Vælger man den måde at arbejde med udvikling på, er der ingen døgnfluer!

Arbejdsstillinger/holdning

Hvis du kigger på dine medarbejdere, hvor mange af dem synes du så har en god holdning? Og hvad med dig selv?

Langt de fleste mennesker har godt af at arbejde med deres holdning og det ikke kun for at se godt ud, men i høj grad også fordi vores holdning påvirker vores sind. Har man en holdning, hvor man er "krøbet sammen", så kan det også være svært at være den der stiller sig selvsikkert op og overbeviser de andre om en god idé.

Da alle organer er forbundet i rygraden, siger det sig selv, at hvis der er ubalancer hér, så påvirker det også fysisk resten af kroppen. Det ses ofte at mennesker, der får ændret deres kropsholdning i en bedre retning også får øget selvtillid, klarere værdier m.v.

Det er dog ikke sådan bare lige at få ændret på sine eller andres holdninger. Ofte er den en lang og sej proces. Første skridt kan være, at få besøg af en ergoterapeut fra BST, der kan hjælpe én med sikre, at man sidder/står ordentligt, når man arbejder.

Få også tjekket mødeborde/stole. Ofte er det de store syndere. Mange stole er i dag lavet så de bøjer lidt bagud, men i stedet burde det være omvendt. Man kommer derfor nemt til at hænge i ryggen.

Nogle arbejdspladser tilbyder fitness, Tai Chi eller lign. til deres medarbejdere, hvor de kan få trænet deres holdning og de muskler som trænger til det. Ønsker man at arbejde meget målrettet med sin kropsholdning, er Mensendieck anbefalelsesværdigt.

Kost

At spise kan betragtes som en slags "indvendig massage". Rent faktisk stimulerer det også produktionen af det beroligende oxytocin. Det forklarer også, hvorfor man har lyst til at "slå mave" efter et måltid. Mæthed kan desuden føre til en mere omsorgsfuld og venskabelig adfærd. Måske det er derfor forhandlinger ofte føres over, eller efter, en middag.

Men skal man som leder blande sig i, hvad de ansatte spiser? Jeg synes i høj grad, at man har et ansvar. Det betyder ikke, at man skal være efter dem, der vælger en usund kost. Det er deres eget valg og ansvar, så det bør man også kunne rumme. Men man kan gøre meget, som gør det nemt at leve sundt, når man er på arbejde. På min arbejdsplads var der f.eks. tidligere altid wienerbrød til medlemsmøder (og dem er der mange af), og der var som regel noget tilovers, som de ansatte naturligt nok lod sig friste af. I dag står der skrællede gulerødder, frisk frugt og nødder ved kaffen, så man nemt kan vælge det til.

Jeg tror, at de fleste kender til at være inde i en periode, hvor der bliver læsset for meget på stressskålen. Når man er der, tror jeg de fleste kan kende at der glider lidt ekstra sukker ned, lidt mere kaffe og måske også mere fed mad og mindre frugt/grønt. Man bilder sig selv ind, at det giver ekstra energi, og det gør det måske også kortvarigt. Men i længden vil de fleste blive mere trætte og energiforladte. Altså en ond cirkel, der kan være svær at komme ud af.

Det er min erfaring at maden har betydelig større betydning for helbredet end de fleste tror. Kosten enten giver eller tage energi fra én. Er det et område, om man har lyst til at bevæge sig ind i kan det anbefales at kontakte en ernæringsterapeut.

Sundhedstjek

Alle medarbejdere kan tilbydes et sundhedstjek, hvor de får tjekket blodtryk, kolesterol m.v. Vær opmærksom på at det kan give anledning til mange gode idéer efterfølgende i forhold til, hvad man gør med resultaterne. F.eks. fokus på kost, arbejdsstillinger, massage, motion m.v.

Opsummering

Jeg har beskrevet nogle af de emner, der kan ligge på "antistress vægtskålen", herunder at arbejde bevidst med pauser, at være nærværende, at få kendskab og respekt for hinanden og hermed kunne drage omsorg for hinanden, massage (enten som selvstændigt tilbud eller i sammenhæng med personlig udvikling), at arbejde med sin kropsholdning (herunder arbejdsstillinger), kostens betydning samt mulighed for sundhedstjek. Dette er naturligvis ikke udtømmende, men har forhåbentlig givet dig som leder nogle gode idéer til, hvilke emner du selv har lyst til at plukke fra.

Hvordan bliver man en livgivende leder

Som altid når man arbejder med mennesker, bør man tage udgangspunkt i sig selv. Har man ikke et vist overskud (om ikke alle dage, så i det store hele), så er der ikke noget at give af til andre. Gør man det alligevel trækker man på sin konto, der sidst ender med at være i minus. Er man "gået i rødt", er der større risiko for at man udelukkende har fokus på at skabe resultater og dermed glemmer måden målene nås på og menneskerne bag, der skal være med til at skabe resultaterne.

Hvis du selv ønsker at starte/forøge den gode spiral, så gør det formentlig en forskel, at du allerede har læst så langt og dermed bliver mere opmærksom på de små ting i din ledelse.

Jeg oplever ofte, at det er de små ting, der skaber store forandringer. Men disse ændringer kræver ofte ændring af vaner, og det er ikke en nem opgave. Det kan måske hjælpe dig også at fokusere på de små ting. Den første gang du f.eks. får slukket for mobilen til et møde, så læg mærke til hvad det gjorde ved den anden/de andre. Og hvad gjorde det ved dig selv?

For mange drejer det sig om, at komme i førersædet på sit liv. Alt for mange lever efter andres dagsorden og lader sig skyde rundt som en anden billardkugle. Den ene dag skal de én vej og næste dag er det en anden, og så gør de det. Hvordan er det så, at man får overtaget sit liv som leder? Det er der skrevet hele bøger om, men jeg vil sige, at det først og fremmest drejer sig om at få arbejdet med sit fundament.

Dit personlige fundament

At blive bevist om sit personlige fundament indebærer, at man ved hvilke værdier, der er vigtige for én.

Når man ved det, så kan man se på om de rammer man lever i også er de rigtige, til det man ønsker.

Det sker ikke sjældent at folk, der går i gang med en sådan proces finder ud af, at de skal ændre større ting i deres liv, f.eks. skifte arbejde, at de skal motionere mere, at de skal skabe mere tid til familien m.v.

Det er en sund proces, som gør én stærk som leder, men det kræver mod!

Ledere der har været denne proces igennem, er de ledere, som er svære at vælte og som kan sige til og fra, når det er relevant. Det er også de ledere, som kan håndtere forskellige medarbejdere og deres forskellige måder at reagere på, uden at de selv vælter.

Nogen kalder det mennesker i balance.

Hvordan opbygger du dit personlige fundament

Har du lyst til at gå ind i en sådan proces kan det være en god idé at få en coach/erhvervspsykolog, som målrettet kan hjælpe dig igennem dine overvejelser.

Herudover har jeg rigtig gode erfaringer med at kombinere det med massage.

I Nordlys massageformen kombineres massagen med kropspsykologien. Så hvis du vil arbejde med dit fundament, så fokuserer man på at få løst op for de spændinger, der sidder i benene, fordi det er i benene at problemstillinger omkring ens personlige fundamentet sidder.

Vi kender alle de mennesker, som går så hurtigt, at de næsten ikke rører gulvet. Han/hende kunne måske have glæde af en fodmassage, for herigennem at mærke kontakten til jorden og herigennem én selv, hvilket i øvrigt også vil hjælpe personen til at blive mere til stede i nuet i stedet for hele tiden at skulle løbe hurtigt væk eller videre til det næste.

En anden metode til at arbejde med dit personlige fundament er meditation. Her findes der mange forskellige metoder, og igen er det vigtigt at man finder den form, som passer til én.

Meditation bringer dig ind i en tilstand af ro, hvor du får indsigt i dig selv. Du trækker altså stikket ud og udlader at lade dig styre af andre, men har udelukkende dig selv at fokusere på. Jeg får lyst til at nævne en speciel form for meditation her, fordi den er anderledes, end det man almindeligvis forbinder med meditation. Den hedder gå-meditation og i den lærer man at gå en rask tur i stilhed, hvor man undervejs fokuserer på åndedræt og laver nogle mentale øvelser som gør én vældig centret, dvs. man får arbejdet med at styrke sit fundament.

Hvad får du ud af at vælge denne ledelsesform

Nogen vil måske spørge: "Kan det ikke blive for meget"? Og jo, der er et dilemma i denne ledelsesform. Som livgivende leder skal man til stadighed huske, at man skal levere resultater og til tider træffe beslutninger, som medarbejderne ikke altid er enig i og/eller synes om.

Derfor bliver ledelsesformen også en balancegang mellem at være "menneskelig" og "rigtig leder". Men lige gyldigt hvilken kasket man har på, så drejer det sig om aldrig at glemme den anden dimension.

Skal man f.eks. meddele en medarbejder, at han skal forflyttes til en anden afdeling uden at ønske det, så kan man jo gøre det på flere måder.

Den livgivende leder vil gøre det på den menneskelige og forstående måde, men det ændrer ikke på beslutningen. Omvendt kan en medarbejder have brug for luft på arbejde, fordi der er ting, der går skidt på privatfronten, men dette kan formentlig kun lade sig gøre i en begrænset periode, hvorefter lederen er nødt til at tage stilling til om medarbejderen kan komme tilbage igen til det oprindelige job, om jobbet skal tilpasses, eller om der skal findes et nyt job internt eller eksternt.

Som leder er du måske allerede godt på vej til at blive en livgivende leder (en udviklingsvej, jeg aldrig tror stopper), og så håber jeg blot at artiklen har været til yderligere inspiration.

Har du ikke før bevæget dig på denne vej i så høj grad, så vil jeg anbefale dig det varmt. Det er en særdeles effektiv ledelsesform, hvor man får skabt fokus på de resultater man ønsker at nå. Samtidig har man fokus på sine egne pejlemærker i livet, og man får givet andre mennesker mange ting med i bagagen. Dvs. at man udøver livgivende ledelse – både for andre og én selv og ledelse bliver derved ikke kun noget man giver, men også noget givende.

Mere viden

"Afspænding, ro og berøring"
Kerstin Uvnäs Moberg, Akademisk forlag

"Livets cirkel"
Hawk of the Yellow Wind, Ashenhoug

"Det vigtigste først"
Stephen R. Covey, Schultz

"Din krop spejler dit sind"
Debbie Shapiro, Sphinx

"Nærvær – en praktisk guide til at leve I nuet"
Ernest Holm Svendsen, Gyldendal

"Simple living"
Gitte Jørgensen, Schønberg

"Livgivende hænder"
Anne & Philip Nees, Borgen