Dystoni og klangmassage

Klangmassage fødderJeg har valgt at supplere mit dystoniarbejde med denne behandlingsform til mennesker med dystoni, fordi jeg på egen krop gennem mange år har erfaret, at det gør mig godt. Efter et kursus hos en tysk specialist i neurologi og psykosomatik, fandt jeg vejen ind i dystonifeltet med klangen. Velkommen til en dejlig verden med smukke og rolige lyde, hvor du ikke skal forholde dig til hænder på kroppen, men blot kan nyde klangens toner og det dybe forløsende arbejde, som vibrationerne udretter. Klangen kan flere ting i forhold til dystoni:

  • Klangskålenes vibrationer bringer bevægelse og energi til den dystoniske krop, hvor der er brug for det.
  • Lydens vibrationer "tør" gamle spændinger op og aktiverer sansning, så nerveforbindelser kan genskabes.
  • Hele klangmassagens univers arbejder med afbalancering af de to hemisfærer i hjernen, som netop er ude af balance, når man har dystoni. En bedre banlance i hjernen betyder færre dystonisymptomer.
  • Vi arbejder med at få det overophedede stress-stystem til at falde til ro, samtidig med at slapaf-systemet stille og roligt bliver mere velfungerende, med færre symptomer til følge.
  • Klangskåle kan hjælpe med at vække nerveforbindelser, der har været lukket for, så du kan få genaktiveret muskler igen (sensorisk træning)
  • Mange mennsker med dystoni har for meget energi i hjernen. I klangmassagen arbejder vi med at fordele energien i kroppen, og dermed afbalancere hjerne/krop
  • Du kommer tilbage til din egen rytme. Dystoni betyder egentlig ude af rytme, og hele systemet kan være ude af rytme, når man har dystoni.

Klangskål svingningEnhver klangmassage er forskellig og tilpasses individuelt. Jeg ser det som et samarbejde, hvor målet er, at du får færre symptomer, så du får det bedre.

Du kan ligge på ryggen, maven eller siden. Hvad end der passer til dig. Behandlingen kan også tilpasses så skålene står på din krop eller uden for kroppen (hvis du f.eks. har tremor).

Vi aftaler, hvad du har brug for, og hvad der er bedst for dig den første gang du kommer. Første gang anbefaler jeg, at du booker en længere tid. Har du det rigtig skidt med dystonien, vil jeg anbefale at du efterfølgende booker de korte sessioner (3 kvarter). Når din krop har fået det bedre, kan du få længere behandlinger. 

Hvis du ønsker det, kan du også blive instrueret i selvbehandling med klangskålene.

Du skal regne med 3 behandlinger inden du rigtigt kan vurdere effekten på din krop og dit system.

Klangmassage incl. længere snak/vejledning om dystoni ca. 1½ time pris: 960 kr.

Klangmassage incl. kort snak 5 kvarter: 810 kr.

Kort klangmassage incl. kort snak 3 kvarter: 580 kr.

 

 

Ferielukket i uge 45

Klinikken holder ferielukket fra den 8. - 12. november.