Massage til gravide

Tillykke med din graviditet! En tid, der er fuld af forandringer og følelser og en tid, hvor det er ekstra vigtigt at tage godt vare på dig selv. Massage i graviditeten er et godt supplement til de tilbud du får i det offentlig, og kan gøre følgende for dig: 

  • Øge dit velvære og gøre dig mere afslappet
  • Styrke kontakten til dit barn
  • Afbalancere kroppen, tankerne og følelserne i en tid med mange tanker og følelser
  • Lindre muskelsmerter i f.eks. læn og ryg og visse former for bækkensmerter
  • Mindske hævelser i ben/arme, hvis du er plaget af væske i kroppen
  • Stimulere dit immunsystem, der i forvejen er belastet, så du får en sund graviditet og er godt rustet til fødslen.
  • Øge din bevægelighed.
  • Afhjælpe søvnproblemer
  • Øge din kropsbevidsthed, så du lettere kan følge med i de mange forandringer, der sker i kroppen
  • Enhver påvirkning af dig vil berøre barnet, så jo bedre du har det, jo bedre trives dit barn

Jeg har en speciel gravidbriks med plads til både mave og barm. Jeg bruger rene specialblandede olier, der virker nærende og plejende til den gravide krop, lige som massagen også er tilpasset mor og barn. Massagen består primært af lange blide og omfavnende strøg, der er befordrende for dig og dit barn, og får dig til at slappe af, så du kan nyde din krop og dit barn.

Hos mig må man gerne være gravid med stort G. Jeg har stor forståelse for alle de aspekter, der er omkring en graviditet. Jeg oplever, at mange har brug for et rum, hvor der plads til at dele både glæder og bekymringer, og hvor der er brug for at få forklaret de ting, man oplever i kroppen, læser på nettet, snakker med veninder om eller får at vide hos læge/jordemoder. Jeg tilrettelægger massagen til dine behov, og supplerer med gode råd og øvelser, hvis du har brug for det.

Jeg er uddannet til at give massage til gravide af Jordemoder Bente Nørgaard, som jeg er i løbende efteruddannelse hos. Har du spørgsmål, så ring eller skriv for en uforpligtende samtale/svar.

Du kan vælge mellem 3 forskellige massager samt klippekort afhængig af behov, tid og økonomi:

Fuld kropsmassage

Vælger du en fuld kropsmassage, får du massage af hele kroppen fra top til tå. Jeg behandler desuden evt. specifikke problemstillinger som væske i ben, fødder, arme og smerte i bækken, baller og læn samt ømhed i skuldre og nakke. Massagen tager ca. en time incl. omklædning og en kort samtale.

Pris: 550 kr.

Massage af bagside

Massage af bagsiden tager ca. 45 min incl. omklædning og samtale. I rygmassagen ligger du på maven og får massage på hele bagsiden (ben, baller, læn, ryg, skuldre, nakke). Områder, som ofte er belastet hos gravide.

Pris: 400 kr.

Luksusgravidmassage

Luksusudgaven er til dig, der ønsker ekstra god tid til massage og til samtale. Hele sessionen tager ca. 2 timer, bestående af følgende:

  • Du starter med et fodbad med aromatisk duft, der er specielt velegnet til den gravide krop.
  • En samtale, hvor du bringer det på banen, som du har brug for at tale om. Det kan være tidligere fødsler, bekymringer om den forestående fødsel, udfordringer på hjemmefronten/job, fødselsdepression eller andre ting som fylder meget for dig i din graviditet.
  • En fuld kropsmassage, hvor der er ekstra god tid til dine problemområder og hvor der er ekstra god tid til at komme ned i tempo og ned i kroppen. Heri indgår også specifik behandling af almindelige gener/smerter i graviditeten som væske i kroppen, smerter i bækken, baller, lænd og ømme skuldre/nakke.
  • Massage med Strech Mark Oil på steder der er udsat for strækmærker i graviditeten. Olien blødgør huden og modvirker strækmærker. Fodmassage med Peppermint foot cream, der giver bløde og friske fødder. Begge produkter er fra Organic Pharmacy.

Pris: 950 kr.

Klippekort

Jeg har en del gravide, der benytter massagen som en del af fødselsforberedelsen, hvor de kommer ned i deres krop og kommer i kontakt med de ressourcer, der skal bruges i fødslen og i amningen. Et forløb giver kroppen mulighed for at lære massagen at kende, og giver dig mulighed for hurtigt at finde tilbage til den ro, der er så givende for både mor og barn i graviditeten.

3 fulde kropsmassager: 1.500 kr. (normalpris 1.650 kr. - du sparer 150 kr.)
5 fulde kropsmassager: 2.375 kr. (normalpris 2.750 kr. - du sparer 375 kr.)
3 massager af bagside: 1.050 kr. (normalpris 1.200 kr. - du sparer 150 kr.)

Klippekort

Jeg har en del gravide, der benytter massagen som en del af fødselsforberedelsen, hvor de kommer ned i deres krop og kommer i kontakt med de ressourcer, der skal bruges i fødslen og i amningen. Et forløb giver kroppen mulighed for at lære massagen at kende, og giver dig mulighed for hurtigt at finde tilbage til den ro, der er så givende for både mor og barn i graviditeten.

3 fulde kropsmassager: 1.300 kr. (normalpris 1.500 kr. - du sparer 200 kr.)
5 fulde kropsmassager: 2.100 kr. (normalpris 2.500 - du sparer 400 kr.) 

 

 
Nyheder

Kursus i Babymassage

Den 27. februar holder spædbarnsbehandler Hannah Lind Arlaud og jeg et 2-timers kursus i babymassage hos Gentofte Børnevenner. Pris 560 kr. Læs mere her

Facebook