Massage til mødre
Er I mindst 4 interesserede mødre, der ønsker at forkæle jer selv, kommer jeg ud til jer med briks og olie. Massagen giver mulighed for et lille frirum til at tage vare på sig selv som mor på en nem og overskuelig måde.
Massagen vil give dig afspænding, lindring og velvære samtidig med at du får større kropsbevidsthed og bedre balance i din krop. Du får derfor også større overskud til dig selv og dit barn.
Fordelen ved at modtage massage i mødregruppen er, at du ikke selv skal arrangere pasning. Mødregruppen er et trygt forum for barnet at være i, mens mor får massage.
I skal afsætte ca. 45 min til jer hver (incl. en lille forsamtale, omklædning og skift). På en lille halv time, som der er til massagen, kan vi typisk nå massage af læn, ryg, skuldre, nakke og arme, men jeg tilpasser det naturligvis til hver enkelts behov.
